Crossløb folder
Se DGI Fyns samlede oversigt over Crossløb på Fyn i sæson 2011/2012 - God fornøjelse.
Cross/motionsløb – for børn og voksne, motionister og konkurreceløbere
DGI’s cross- og motionsløb har været afholdt vinter efter vinter i årevis – og det er der god grund til. Alle kan deltage i løbene og prøve kræfter med de naturskønne fynske ruter, som er velegnede både for motionister, børn og trænede konkurrenceløbere. Løbene afholdes på velafmærkede ruter, der ikke er længere, end at alle kan komme igennem. Samtidig er ruterne udfordrende og gode til at holde formen ved lige over vinteren. Løbene giver en fin mulighed for at prøve sig selv af på underholdende crossruter med hver deres særpræg.
DGI’s løb er langt billigere at deltage i end de fleste store motionsløb.
Man samler point i hvert løb, og for mange er det utænkeligt ikke at møde frem til alle sæsonens løb, selv når en julefrokost har taget toppen af præstationen. Hver løbeserie rundes af med en festlig præmieoverrækkelse for børn og voksne i de forskellige aldersgrupper.